Kammeradvokatens fejl og mangler

Kammeradvokatens fejl og mangler

Jeg stoppede med at tælle, da jeg rundede fejl og mangler for over 300.000 kr. i den advokatundersøgelse, som Kammeradvokaten lavede for Hillerød Forsyning. 

Ansvar synes at være en flygtig gasart, der hurtigt fordamper, når det handler om at bruge andres penge. Hverken bestyrelsen i Hillerød Forsyning eller kommunalbestyrelsen betalte af egen lomme for advokatundersøgelsen omkring misbrug af leasingbilerne. Undersøgelsen kostede 645.000 kr. og dertil kom revisorundersøgelse fra EY til 330.000 kr.

Faktuelt

  • Der er glemt tal
  • Der er byttet om på tal
  • Der er manglende korrekt momsfradrag

Hillerød Forsyning har indtil videre ikke reageret på mine henvendelser om disse fund. 

Fejl i den størrelsesorden – er det acceptabelt for statens advokat?

Jeg er ret sikker på, at hvis man af egen lomme havde betalt så mange penge for en undersøgelse, ville man have gået tilbage og brokket sig. Man ville som minimum have fået rettet fejlene eller fået et afslag i prisen.

Spørgsmålet er, om man overhovedet ville have brugt så mange penge på en advokat, hvis det var ens egne penge.

Borgmester Kirsten Jensen (S) agter ikke at foretage sig noget

Borgmester Kirsten Jensen (S) har følgende kommentar til de fejl der er fundet:
Der er tale om en undersøgelse, der blev foretaget for nogle år siden, og som handler om forholdene i Hillerød Forsyning på daværende tidspunkt. Hillerød Forsyning har i dag en anden bestyrelse og direktion, og på den baggrund har jeg ingen kommentarer til, hvordan den nuværende direktion og bestyrelse håndterer dine spørgsmål.
Jeg foretager mig derfor ikke yderligere i forhold til din henvendelse.

Borgmester Kirsten Jensen har ikke helt ret, da administrerende direktør i Hillerød Forsyning Peter Underlin er et velkendt ansigt i forsyningen. Som der stod i pressemeddelelsen, da han blev udnævnt til administrerende direktør i juni 2023:
Peter Underlin har været ansat i Hillerød Kommune siden 1999, og i Hillerød Forsyning siden den blev etableret i 2010.

Ingen kvaler borgerne betaler

I Kammeradvokatens undersøgelse er det oplyst, at Hillerød Forsynings nuværende direktør, Peter Underlin, ifølge hans kontrakt måtte have firmabil til 8.500 kr. pr. måned. Han valgte dog en Mercedes til 9.490 kr. pr. måned.
Det nævnes også i undersøgelsen, men den tager ikke højde for, at der ikke er momsfradrag på biler med hvide plader, udover det fradrag der er oplyst i leasingkontrakten. Korrigerer vi for moms, bliver den faktiske udgift 10.327,46 kr. og ikke 9.490,00 kr. som oplyst i rapporten.

Momsfradrag er meget klart angivet i Peter Underlin leasing kontrakt.

Med moms har direktøren haft en bil i tre år for 371.76856 kr. Det er 65.788,56 kr mere, end han var berettiget til ifølge hans kontrakt.

Hvem skal samle den ekstra regning på 65.788 kr. op?
Direktøren, der havde glæde af den flotte Merceds, eller Hillerød Forsynings kunder?


PODCAST #90 Kammeradvokatens fejl og mangler - 16 Historien om det lokale forsyningsselskab i Hillerød

.