Krigen i Sommerbyen

Krigen i Sommerbyen

Podcasten 'Krigen i Sommerbyen' er en sand 'true crime'-historie om Vellerup Sommerby, en grundejerforening med næsten 1.000 grundejere og eget vandværk. I mere end tre årtier har foreningens formand haft fast greb om magten, støttet af sindrigt udtænkte vedtægter, der har gjort det næsten umuligt at afsætte ham. Men der er oprør i luften, og en gruppe grundejere er fast besluttet på at genvinde demokratiet i foreningen.

Listen on Apple Podcasts

Overraskende nok ender det med, at formanden trækker sig, men han "udnævner" til alles overraskelse sin søn som efterfølger, og kampen fortsætter.



Historien udvikler sig til en ægte true crime-sag, der trækker tråde til en ejerforening i Rødovre, hvor faderen og sønnen også har været på spil.


Denne fortælling er ikke kun spændende, men illustrerer også, hvor sårbart vores demokrati kan være, når vi tænker, 'det er der nok andre der tager sig af!'

Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef for Opinon, Politiken:

De andre medier: Kampen om demokratiet foregår alle mulige andre steder end der, hvor de store medier dækker. For tiden er jeg fascineret af en podcast, der hedder Krigen i Sommerbyen. Den handler på sin vis om, hvordan det forenings-Danmark, som er vores samfunds rygrad, kan misbruges, hvis folk er ryggesløse og udspekulerede nok. Historien fortælles af værten Rasmus Visby gennem et mikrostudie af dynamikkerne i en grundejerforening, der hedder Vellerup Sommerby.