Kun jydske og fynske kommuner gav afslag

Kun jydske og fynske kommuner gav afslag
Kun jyder og fynboer gav afslag

84 kommuner gav aktindsigt og 14 kommuner afviste en identisk anmodning om aktindsigt.

I juli 2023 sendte jeg en identisk anmodning om aktindsigt til landets 98 kommuner på samme dag og klokkeslæt. I løbet af de næste 69 dage modtog jeg svar fra alle kommuner og resultatet var alt andet end ensartet.

Mens 84 kommuner gav fuld aktindsigt, afviste 14 kommuner anmodningen. Dette markante skel mellem kommunerne er bemærkelsesværdigt, især fordi anmodningerne var identiske.

84 kommuner gav aktindsigt og 14 kommuner afviste en identisk anmodning om aktindsigt. Kommuner med grønt har givet aktindsigt og med rødt har afvist. Orange er dem, der var meget længe om at svare. Tallene på kortet er dage for besvarelse af aktindsigt.

Lyt til podcast afsnit #88 "En tur i maskinrummet"

Hvad blev der søgt aktindsigt i?


Der blev anmodet om en en samlet liste over alle kommunens leverandører og hvor meget de enkelte leverandører havde omsat for på et kalenderår. Se eksempel nedenfor fra Høje-Taastrup Kommune.

Dette er et udsnit fra Høje-Taastrup Kommune fra den liste de deler på webside.

Kun jyder og fynboer gav afslag

Det mest slående ved resultatet er, at alle de kommuner, der afviste anmodningen, ligger i Jylland og på Fyn. På den anden side gav alle kommuner på Sjælland fuld aktindsigt. Denne geografiske skillelinje rejser spørgsmål om, hvorfor nogle kommuner vælger at nægte aktindsigt, mens andre er fuldt åbne.

Aalborg Kommune lukkede først ned
En yderligere bemærkelsesværdig detalje er, at samtlige kommuner tidligere har givet adgang til disse indkøbsdata. For få år siden ændrede Aalborg Kommune dog praksis, og denne ændring har siden spredt sig til andre jyske kommuner samt tre fynske kommuner.

Kommunerne delte skabelon med afslag

Dette indikerer en mulig koordineret indsats blandt de jyske kommuner, hvilket blev understøttet, da vi opdagede identiske ordlyd i flere af afslagene. Silkeborg Kommune har endda bekræftet, at de har lånt en skabelon til afslaget fra Kolding Kommune.

"Alle anmodninger om aktindsigt behandles konkret, og der træffes en afgørelse. For at lette den endelige besvarelse har vi skabeloner til anmodninger, vi modtager ofte om samme emne. Og for dette emne var det muligt at tage udgangspunkt i Kolding Kommunes skabelon,"
udtaler Silkeborg Kommune.
Her er de 14 kommuner der har afvist aktindsigt

Samlet liste over afgørelser fra de 98 kommuner i pdf


Høje-Taastrup Kommune med åbenhed på et nyt niveau

Høje-Taastrup Kommune er gået en helt anden vej og har dataene frit tilgængelige på kommunens hjemmeside. Dette fremhæver yderligere det splittede billede af, hvordan danske kommuner håndterer aktindsigter.

Hvem har kommunen kontrakter med?
Se hvem, der har vundet en kontrakt efter udbud

Høje-Taastrup Kommune har lagt de samlede lister over alle kommunens leverandører på deres webside. Det mener de spare tid for alle parter.


Derfor gav de 14 kommuner afslag

De 14 kommuner, der afviste anmodningen, begrundede dette med, at alle leverandører skal partshøres, før den samlede saldo for et kalenderår kan udleveres. De mente at det, ud fra en ressourcemæssig betragtning, ikke var muligt at gennemføre denne proces. Kommunerne argumenterede for, at udlevering af fakturadata potentielt kunne skade leverandørerne økonomisk, og at de derfor måtte tage hensyn til dette.

En identisk sag om aktindsigt hos Skatteankestyrelsen betød nederlag til Skat.

Undervejs i processen blev jeg bekendt med en lignende sag hos Skatteankestyrelsen. Selskabet BiQ, som arbejder med data, havde søgt indkøbsdata hos Skattestyrelsen og fik afslag med samme begrundelse som de 14 kommuner. BiQ indklagede afgørelsen til Skatteankestyrelsen, som med assistance fra Kammeradvokaten forsøgte at fastholde deres afgørelse.

Skatteankestyrelsen nåede frem til, at det ville være nødvendigt at høre leverandørerne, før de kunne vurdere, om udlevering af oplysningerne udgjorde en risiko for økonomisk skade. Men da Skatteforvaltningen tidligere havde udleveret data under lignende omstændigheder, tabte de sagen, og dataene blev udleveret. Dette sket med henvisning til Lighedsgrundsætningen som skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser under identiske omstændigheder. Det følger af lighedsgrundsætningen, at der som udgangspunkt kan støttes ret på gældende administrativ praksis, medmindre praksis er ulovlig.

Afgørelsen fra Skatteankestyrelsen

Lighedsgrundsætningen

Det følger af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, at hvis de væsentlige forhold i en sag er ens, skal sagerne behandles lige i retlig henseende. Myndighederne må således ikke foretage usaglig forskelsbehandling.

I tillæg til den almindelige, uskrevne lighedsgrundsætning er der i lovgivningen fastsat en række specielle lighedsgrundsætninger, fx i Lbekg. 645 8/6 2011 om ligebehandling af kvinder og mænd (ligebehandlingsloven). Der må eksempelvis ved ansættelse i det offentlige ikke lægges vægt på ansøgerens køn.

Der henvises til bl.a. Niels Fenger (red.), Forvaltningsret, s. 356 ff., og Søren Højgaard Mørup m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner (2022), 7. udgave, s. 246 ff.



Ankestyrelsen og Skatteankestyrelsen er ikke enig

Med argumentation fra sagen hos Skatteankestyrelsen valgte jeg at klage over Svendborg Kommunes afgørelse til Ankestyrelsen. Valget af Svendborg var tilfældigt, men desværre var Ankestyrelsen ikke enig med Skatteankestyrelsen, og jeg fik dermed ikke medhold i min klage.

Tilbage er en klage til Ombudsmanden.

Vi står nu tilbage med en delt kommune-Danmark. 84 kommuner fortsætter med at dele indkøbsdata, mens 14 kommuner, hovedsageligt fra Jylland og Fyn, nægter at gøre det. Samtidig har Skatteankestyrelsen truffet en afgørelse, der understøtter åbenhed, mens Ankestyrelsen bakker op om de kommuner, der vælger lukkethed.

Historien ender her, men spørgsmålet om åbenhed i det offentlige Danmark lever videre – næste skridt kan en klage til Folketingets Ombudsmand.

Debat


Deltag gerne i debatten på X og Facebook

Deltag gerne i debatten på X og Facebook