Politianmeldelse af tidligere bestyrelsesmedlemmer
Magtindsigt har erfaret at bestyrelsen i Vellerup Sommerby i dag via foreningens nyhedsbrev har oplyst at de tidligere bestyrelsesmedlemmer i grundejerforeningen er anmeldt til politiet
I et nyhedsbrev fra grundejerforeningen Vellerup Sommerby udsendt i dag mandag er oplyst følgende:
Bilagsgruppen har arbejdet på at skaffe sig et overblik over, hvordan tidligere bestyrelsesmedlemmer har forvaltet grundejerforeningens og vandværkets økonomi. Det har været en vanskelig opgave, da væsentligt materiale har været tilbageholdt fra såvel vores tidligere bank som fra den tidligere bestyrelse.
Bestyrelsen har, som nævnt i nyhedsbrev #8, sendt varslingsbreve til tidligere bestyrelsesmedlemmer med bl.a. en opfordring til at fremkomme med dokumentation og oplysninger, der kan belyse anvendelsen af foreningens og vandværkets midler. Jakob Kold, Henriette Dedichen, Bjarne Skjoldager og Jesper Janholm har svaret med oplysninger, der har gavnet bilagsgruppens arbejde. Tak for det.
Bilagsgruppens undersøgelser har desværre afdækket forhold, som giver begrundet mistanke om strafbare forhold, og som nødvendiggør, at grundejerforeningen og vandværket indgiver politianmeldelse, således at politiet kan efterforske og vurdere mistanken. Det er selvfølgelig et skridt, vi helst havde været foruden, men foreningen og vandværket, og vi som bestyrelse, er forpligtede til at reagere på de afdækkede forhold.
Det skal understreges, at ingen er dømt skyldige, og at de respektive bestyrelsesmedlemmers roller i relation til de forhold, der er omfattet af politianmeldelsen, endnu ikke er fuldt afklarede.
Nye afsnit af Krigen i Sommerbyen udkommer i juli
To nye afsnit af Krigen i Sommerbyen er i produktion. Optagelserne i Vellerup Sommerby er netop færdige i dag. Og optageslerne forsætter hos Fortbo i morgen. Det forventes at det ene afsnit er klar i slutningen af uge 28.