Ugens Rapport - Antallet af dommere faldt i 2023

Ugens Rapport - Antallet af dommere faldt i 2023

Ugens podcast - #89 Ugens Rapport #4 - Danmarks Domstole Årsrapport 2023


Målopfyldelsen for 2022 og 2023 på de forskellige sagsområder ved byretterne, er ikke opløftende læsning. Danmarks Domstole Årsrapport 2023 side 7
I 2023 modtog de danske byretter 828.361 sager, Sø- og Handelsretten 8.357 sager, landsretterne 11.143 sager og Højesteret 289 sager. Samlet svarer det til en stigning på ca. 8 pct. i forhold til 2022. Antallet af modtagne sager ved Tinglysningsretten er faldet med ca. 566.000 sager og endte på i alt ca. 1,7 mio. sager i 2023.

Store udfordringer

Årsrapporten fra Danmarks Domstole for 2023 viser et retssystem, der står over for flere udfordringer. Sagsbehandlingstiderne er længere end nogensinde, og domstolene kæmper med at følge med den stigende sagspukkel. Ifølge årsrapporten er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile sager nu på 668 dage, hvilket er en markant stigning fra tidligere år​.

Færre dommere i 2023, men flere på vej...

Trods sagpukler er det bemærkelsesværdige ved de aktuelle tal er, at antallet af udnævnte dommere er faldet fra 375 i 2022 til 369 i 2023, selvom domstolene oplever en stor sagspukkel. Det er en bekymrende udvikling, da færre dommere potentielt kan betyde længere sagsbehandlingstider og øget pres på de resterende ressourcer. Dog er der positive tegn fremadrettet, da antallet af uddannelsesfuldmægtige er steget fra 76 i 2022 til 85 i 2023, hvilket indikerer, at flere dommere er på vej til at blive uddannet. Dette kan bidrage til at lette presset på domstolene i fremtiden.

Danmarks Domstole Årsrapport 2023 side 10

Har du hørt om Bibeskæftigelsesnævnet?

Nu til noget lidt anderledes – dommernes bibeskæftigelse.

Bibeskæftigelsesnævnet blev oprettet ved lov nr. 537 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven som led i en regulering af dommeres bibeskæftigelse.

I 2023 blev det fastslået, at alle dommeres bibeskæftigelser blev nøje overvåget for at undgå habilitetsproblemer. En af de mere usædvanlige bibeskæftigelser, der fik grønt lys, var en dommer, der underviste i et fitnesscenter. Det viser, at dommerne har mange forskellige interesser og kompetencer ud over deres juridiske arbejde.

Fun fact fra årsrapporten - nedgang på 25 % for tinglysninger.

Tinglysningsretten
I 2023 modtog Tinglysningsretten 1.717.573 anmeldelser til tinglysning. Der er tale om et fald på ca. 25 pct. sammenholdt med 2022. Faldet i antallet af anmeldelser vurderes at hænge sammen med nedgang i aktiviteten på ejendomsmarkedet generelt og det stigende renteniveau.

Dokumenter omtalt i afsnittet

Danmarks Domstole Årsrapport 2023

Danmarks Domstole Årsberetning 2023

Bibeskæftigelsesnævnet Årsberetning 2023

Det er nu muligt at støtte Visby Verden her og nu med et engangs beløb der passer dig.

Ugen på X